forældrefælder

Konflikter i familien

En konflikt betyder dybest set bare, at to parter vil noget forskelligt. Så at forestille sig et familieliv uden konflikter er absurd, for der vil altid være nogen i en familie, der vil noget forskelligt. Derfor hjælper det heller ikke at forsøge at undgå konflikterne, for så sker der bare det, at de vokser sig større og større. Vi kan måske undgå konflikterne i en periode, men de ligger og ulmer under overfladen og kommer op før eller siden.

Men hvordan håndterer vi så konflikterne i vores familie? Det kan indimellem være svært at holde hovedet koldt og hjertet varmt, men her er et par tips til, hvad du kan gøre som forælder.

Som forældre kan vi ofte få en konflikt med vores børn til at eskalere, selvom det selvfølgelig ikke er vores hensigt. Da jeg for nylig var ude at handle så jeg en mor og hendes datter på 3-4 år. Pigen ville gerne have en slikkepind, og det ville moren ikke give hende. Pigen begyndte at græde, og moren blev irriteret og sagde, at hvis datteren opførte sig sådan, kunne hun ikke komme med ud at handle en anden gang. Jeg tror, de fleste kan sætte sig i morens sted. Men trusler og straf hjælper ikke i en konflikt. Datteren taber ansigt, og hun får ikke lov til at mærke sine følelser. Istedet får hun indirekte at vide, at hun ikke er okay. Jeg er næsten sikker på, at konflikten ikke ville eskalere, hvis moren istedet havde sagt noget i retning af “hvor er det surt ikke at få en slikkepind, når det lige var det, du havde lyst til”. På den måde får barnet lov til at have sine følelser og kan gå ud af konflikten uden følelsen af, at jeg er ikke okay.

Det er altid et godt udgangspunkt at blive på ens egen banehalvdel, for hvis der er noget, der kan få en konflikt til at ekskalere så er det, når modparten siger ting som “du piver altid” eller “du gør aldrig, som jeg beder dig om”. Tag derimod udgangspunkt i dig selv. Det gør du ganske enkelt ved at fokusere på “jeg” fremfor “du”.

Den måde, vi som forældre løser konflikter på både indbyrdes og med vores børn, former den konfliktløsningsmodel, som vores børn vil tage med sig videre gennem livet. Hvis de oplever, at vi ikke taler respektfuldt til hinanden, når vi bliver sure, kan vi ikke forvente, at de vil tale respektfuldt til os, hvadenten de er 5, 15 eller 25 år. Hvis vi vælger at ignorere eller smække med døren, når vi er i konflikt, så lærer vi vores børn, at det er sådan, man håndterer konflikter. Derfor kan det være en god ide, at vi forældre er bevidste om, hvilke værdier, der er vigtige for os. Er ligeværdighed vigtigt i jeres familie? Respekt? Ansvar? Når vi bliver bevidste om vores værdier, er det nemmere at finde ud af, om vi er på rette spor, når vi står midt i en konflikt.

Hvis vi fx. synes, at respekt er vigtigt i vores familie, så nytter det ikke noget, at vi forventer, at vores børn skal respektere os, uden at vi respekterer dem. Vi kan ikke forvente, at børn lader os tale uforstyrret med andre voksne, hvis vi gang på gang afbryder dem. Der er meget sandhed i, at børn ikke gør, som vi siger, men de gør, som vi gør.

I forholdet mellem forældre og børn opstår der hele tiden små og store konflikter. Det er måden, vi håndterer konflikterne på, der er afgørende for vores indbyrdes relation til hinanden i familien.

Skæld mindre ud

Jeg er meget optaget af, hvordan vi håndterer konflikter i familien. Og med vi, mener jeg “vi voksne”. For det er nemlig os, der har ansvaret for, hvordan vi håndterer konflikterne. Indimellem kan det føles som om,  det er vores børns skyld, at der er så mange konflikter. “Hvis bare de ikke pev så meget” eller “hvis bare de gjorde, hvad der blev sagt”. Og ja, det kan være meget frustrerende at være forældre til en følelsesladet 3-årig, der slet ikke kan håndterer raseriet over legetøj, der driller eller en jaloux storesøster, der slår baby i hovedet. Så vi skælder ud.

En 4-årig pige sagde: “skældud er, når de voksne slår med stemmen.”

En anden lille pige fortalte sig mor, hvordan det føltes, når moren råbte: “Jeg ved godt, at du ikke siger, at du ikke kan lide mig. Men det er sådan, det lyder inde i mig.”

Børn tåler ikke skældud særligt godt. Derfor lukker de også hurtigt af for det, vi siger, når vi skælder ud. Det er en måde at passe på sig selv. Så hvad er alternativet for frustrerede og trætte forældre? Det første skridt er at tage ansvaret og ikke bebrejde børnene, at der bliver skældt ud i familien. For helt ærligt, kan man så i de fleste tilfælde ikke forestille sig, at der måske – bare måske – også kunne være andre måder at gribe en bestemt situation an end den man valgte?

Det kunne jeg aldrig finde på

Hvad har du besluttet dig for, at du ALDRIG vil gøre som forælder? Det kan fx. lyde sådan her “jeg vil aldrig sige til min den ældste dreng, at han skal huske, at han er den store”, “jeg vil aldrig tvinge mine børn til at smage på maden” eller måske “jeg vil aldrig råbe ad mine børn”. Måske er du lykkes med ikke at gøre det, du har lovet dig selv og dine børn, at du aldrig ville gøre. Sandsynligheden for, at du alligevel er faldet i og har gjort netop det, som du sagde, du ikke ville, er nok større. Måske har du også haft en hammer frem og banket dig selv lidt oveni hovedet….

Sagen er den, at vi alle falder i nogle fælder. De fleste af os, har oplevet ting i vores barndom, som vi erindrer som så tilpas ubehagelige eller smertefulde til, at vi har besluttet os for, at vi vil skåne vores børn for samme oplevelse. Problemet er dels, at det slet ikke handler om vores børn (det handler om os og vores egne sår), og dels at vi på den måde nærmest sætter fælder op for os selv, som bare står og venter på, at vi falder i dem. Lad os begynde med det første – nemlig, at det slet ikke handler om vores børn. Intentionen om at skåne vores børn for noget, som vi selv har erfaret som ubehageligt, kommer af den store kærlighed til vores børn og ønsket om at gøre det bedste for dem. Men hvis vi virkelig vil gøre en forskel, må vi hele vores egne sår – først da kan vi for alvor bryde mønstret.

Og det fører mig videre til det andet punkt – nemlig at vores gode intentioner nærmest kommer til at fungere som fælder. Vi sværger måske, at vi ikke vil være på en bestemt måde eller gøre nogle bestemte ting, men langt de fleste mennesker oplever før eller siden at stå ansigt til ansigt med det, de har forsøgt at skubbe væk. Det kan være temmeligt ubehageligt at opleve, at man selv gør det, man havde lovet, at man ikke ville. Men tjek ind med dig selv og vær ærlig – hvis du tør se, hvor du falder i fælder og ikke er den forælder, du gerne vil være, kan du ændre det. Men lad hammeren ligge, for læring og udvikling kan ikke finde sted, når du banker dig selv oveni hovedet.