Som forældre kan vi støtte vores børns robusthed på forskellige måder. Her får du tre bud på, hvad du kan gøre her og nu

Skift ros ud med anerkendelse 

Du har sikkert hørt det før. Hvis ikke, så er det godt, at du finder ud af det nu. Ros i form af kommentarer som “hvor er du god”, “dygtig!”, “du synger, danser, tegner, hopper simpelthen så godt” – kan virke stik mod hensigten. Især hvis man gør det meget – og hvis man gør det istedet for at anerkende det, der er vigtigt for barnet her og nu.

Hvis børn igen og igen bliver mødt med ros, lærer de, at det er meget vigtigt “at jeg er god”. Hvis sådanne børn bliver mødt med udfordringer, kan de blive bange for, at de ikke kan klare det godt – for så er de jo ikke gode …

Og i virkeligheden, så har børn ikke (altid) brug for at høre, at de er gode! Børn har brug for at blive set og mødt der, hvor de er. Hvis Ida på 4 år har lavet en tegning og glædet sig til at give den til mormor, så er det måske ikke så vigtigt, at den er pæn – men at mormor bliver GLAD. At hun SER, at Ida ville glæde hende. Det kan også være, at Ida har gjort sig umage med at tegne en lille hund, fordi mormor elsker hunde. Så fremfor at sige “nej, hvor er du god til at tegne”, kan mormor sige “Ja, jeg elsker jo hunde. Og jeg kan se, at du virkelig har brugt tid på at lave tegningen. Tusind tak!”

Hvis Peter på 6 år har svært ved at skrive sit navn, så hjælper det ikke, at vi siger “du er da bare så god!” – for hvis han ikke er, så kan han ikke bruge den tilbagemelding til en disse. Hvad han kan bruge er, at vi siger “jeg kan godt se, at det er svært, men hvor er det godt, at du øver dig. Så bliver du bedre og bedre.”

Jo bedre, vi voksne bliver til at have fokus på processen og på intentionen, desto mere føler børn sig set – og jo mere mod får de på at tage fat på udfordringer. Man kan selv styre om, man vil gøre sit bedste, når noget er svært – men ikke altid om resultatet bliver godt.

 

Lad dit barn tage ansvar i fællesskabet

Giv dit barn pligter i hjemmet, så han/ hun lærer at tage ansvar og bidrage til fællesskabet.

En fire-årig kan fx. 
Selv tage sko og tøj på og af – og lægge på plads

Dække bord

Rydde op på sit legetøj

Hjælpe med at lave mad, fx. skylle grøntsager

En 7-årig kan fx.

Hjælpe med at smøre sin madpakke

Dække bord og rydde af

Hjælpe med indkøb i supermarkedet

Lægge eget tøj til vask

Vaske sig i bad

Gøre skoletaske klar

En 10-årig kan fx.

Have en ugentlig maddag

Smøre egen madpakke

Tømme opvaskemaskine

Rydde op på eget værelse

Tage ansvar for egne lektier

Evt. passe mindre søskende

Tage ansvar for egne penge

 

Lad dit barn klare udfordringer

Jeg er egentlig ikke vild med citatet “what doesn’t kill you, makes you stronger”, for det er jo ikke helt rammende. Men det er vigtigt, at børn møder passende udfordringer, fordi de derved får oplevelsen af, at  de godt kan klare noget, selvom det er svært. Når forældre søger at skærme deres børn mod oplevelser og udfordinger, der er ubehagelige, frarøver de børnene nogle vigtige erfaringer.

Hvad er så passende udfordringer? Det er udfordringer, der ligger lige udenfor barnets komfortzone, men som ikke overbelaster barnet. Og fordi livet sker, så vil nogle børn også opleve udfordringer, der kan stresse dem og sætte deres psykiske system i en form for alarmberedskab. Men også det kan barnet lære af, hvis det oplever at få støtte i de fællesskaber, det indgår i, fx. i familien, i skolen, blandt venner osv.

Børn er forskellige. Nogle kan klare meget, andre kan klare lidt. Nogle bliver født til at skulle kunne klare mere end andre, fordi deres liv former sig på en måde, der kalder på indre styrke.

Men alle børn har brug for at lære sig selv at kende – og man kan kun kende sine egne ressourcer, hvis de aktiveres og udvikles.