Dygtig! Hvor er du god til at svømme, dele, lege, cykle…..

Vi roser i den bedste mening. Fordi vi bliver begejstrede, og fordi vi gerne vil styrke vores børns selvtillid. Men hvis et barn hele tiden bliver vurderet ud fra det, det gør eller præsterer, sker der nemt det, at barnet knytter sit eget værd til sine præstationer. Måske kender du det fra dig selv. Du har lavet en fejl eller noget er gået galt, og du får det til at betyde “jeg er ikke god nok” eller “der er noget galt med mig”.

Helt basalt handler det om skellet mellem selvtillid og selvværd. Vores selvtillid handler om vores præstationer, mens selvværd handler om evnen til at mærke sig selv. Har man et godt selvværd vil en fejl sjældent ryste en af pinden, for så har man en grundlæggende tro på, at man er god nok. Desuden er selvtillid sjældent et problem, hvis man har et godt selvværd. Som forældre giver det derfor god mening at gøre vores bedste for at udruste vores børn med et godt selvværd.

At kunne mærke sig selv og sige til og fra. At fejle og stadig føle sig god nokDét handler om selvværd. Hvordan kan vi så støtte vores børns selvværd?

Det kan vi ved at skrue ned for ros og skrue op for anerkendelse. Det gør vi helt praktisk ved at komme i øjenhøjde med vores børn og sætte os ind i deres univers. Det kan fx. lyde sådan her “Jeg kan godt lide farverne på din tegning” “hvor er jeg glad for, at du havde lyst til at give mig blomsterne” eller “det kræver tålmodighed at bruge så lang tid på sådan et projekt”.