Som forældre kan vi fokusere meget på at være gode forældre. Vi vil så gerne gøre det bedste for vores børn – nogle gange i sådan en udstrækning, at vi helt glemmer os selv. Og vi bliver måske endda blinde overfor, at vi gør vores børn en bjørnetjeneste, når vi glemmer os selv.

Det handler om at give slip på børnene, lade dem være og finde tilbage til os selv. Når vi som forældre har det godt med os selv – og ikke mindst hinanden, giver vi det videre til vores børn. Det nytter ikke rigtig noget at gøre alt for, at vores børn har det godt, hvis vi glemmer at tage vare på os selv og vores parforhold.

I bogen Når børn er bange står der om forholdet til os selv og vores børn:

“Selvkærlighed rummer muligheden for at give slip på andre og for at finde sig selv. Deri ligger chancen til i stigende grad at reflektere over sig selv, fremfor over børnene. Selvkærlighed rummer kimen til erkendelsen af, at kun når jeg tager godt vare på mig selv, kan jeg tage vare på mine børn. Hvorimod et menneske, der investerer alle sine kræfter i børnenes ve og vel, glemmer sig selv, er ikke i stand til at give slip og klamrer sig fast. Når man ofrer sig selv, uden at tage sig selv alvorligt, bliver man et offer, som kun høster medlidenhedens smuler. Når man ikke kan give slip, bliver man på et tidspunkt uretfærdig, og man får ikke ubetinget kærlighed, men derimod en opmærksomhed, som er knyttet til betingelser.”